Din dagpleje – Den kommunale dagpleje på Mors

Din dagpleje – den kommunale dagpleje på Mors.
På denne hjemmeside kan du læse om den kommunale dagpleje i Morsø Kommune – et trygt pasningstilbud i en hjemlig ramme, hvor dagplejeren samtidigt er en del af et større professionelt og fagligt fællesskab.

  Hjemmeside om den kommunale dagpleje på Morsø   Hjemmeside om folkeskolerne på Mors
Den kommunale dagpleje i Morsø Kommune

Din dagpleje – Den kommunale dagpleje på Mors
 



Den kommunale dagpleje er et af Morsø kommunes pasningstilbud for børn i alderen 0-3 år. Pasningen foregår i godkendte private hjem, hvor der tages stort hensyn til det enkelte barn.

Vi stiller store krav til det pædagogiske indhold og har fokus på børnenes udvikling som i en daginstitution.

Vi lægger vægt på at...
  • arbejde anerkendende om det enkelte barn udfra et fælles børnesyn
  • tage udgangspunkt i barnets ressourcer
  • vise accept og tolerance af forskellighed og respekt for hinanden
  • arbejde med Barnets Bog
  • have fokus på børn med specielle behov

  • Et dagplejehjem er noget særligt
    Dagplejehjemmet er et trygt og hjemligt miljø med en ansvarsbevidst dagplejer, som giver det enkelte barn nærhed og omsorg. Der er god tid til fordybelse og leg og børnene deltager i hverdagens gøremål ude og inde.

    Dagplejeren lægger vægt på at tale, synge og lege med børnene og dermed støtte deres udvikling.

    Nogle af dagplejerne har særlige kvalifikationer f.eks. naturdagplejere og motorikdagplejere.

    Fællesskab giver flere muligheder
    Dagplejerne i den kommunale dagpleje er med i et større fagligt og professionelt fællesskab, som giver mange fordele og muligheder:

  • Dagplejerne mødes ugentligt i legestuegrupper til gavn for både børn og dagplejere
  • Et team af dagplejepædagoger med høj faglighed sørger for helhed i dagplejen
  • Et tæt samarbejde med eksterne faggrupper: Sundhedsplejersker, sagsbehandlere, pladsanvisning
  • Dagplejere og dagplejepædagoger får løbende efteruddannelse
  • Spændende forløb f.eks. i samarbejde med naturvejleder, musikskole, bibliotek og Limfjordsteatret
  • Fælles arrangementer f.eks. dagplejedag og motorikdag
  • Dagplejeren får kvalitetslegetøj, der passer til børnegruppen
  • Dagplejeren får hjælpemidler, som tilgodeser arbejdsmiljøet
  • Gæstehus med fast personale, hvor børnene fra en dagplejer kan komme samlet i gæstepleje – også i længere perioder

    Faglig støtte og inspiration
  • Der er 4 dagplejepædagoger tilknyttet dagplejen. De kommer på anmeldte og uanmeldte besøg hos dagplejeren og i legestuegrupperne, hvor de giver faglig støtte, vejledning og inspiration. Dagplejepædagogen følger i samarbejde med dagplejeren det enkelte barns udvikling og trivsel og har også kontakt med forældrene.

    Dagplejepædagogerne har også fokus på dagplejernes faglige og personlige udvikling.

    Forældresamarbejde og indflydelse
    Samarbejdet mellem forældre, dagplejer og dagplejepædagog bygger på tillid og åbenhed. Et godt samarbejde er afgørende for barnets trivsel.

    Forældrebestyrelsen er valgt af forældrene og giver mulighed for indflydelse på den kommunale dagpleje på en række områder.

    Der tilbydes såvidt mulig plads 2 måneder før start i det område, forældrene ønsker.


    Den kommunale dagpleje

    Morsø Kommune
    Jernbanevej 7
    7900 Nykøbing Mors

    Telefon 99 70 70 00

    Morsø Kommunes hjemmeside
    Morsø Kommune / Børn og Undervisning
     

    Ø-rige oplevelser – Kom til Mors